– Irske munke på Fugloy?
Steffen Stummann Hansen & John Sheehan
I BEGYNDELSEN AF JULI 2002 blev en lygtepæl flyttet i den centrale del af bygden Kirkja på Fugloy. En hund krattede i den opgravede jord, og en lille genstand kom til syne. Genstanden, en lille sten med et indskåret kors, tiltrak sig Sjurður Lydersens opmærksomhed. Han samlede den op, viste den til sine forældre, og tog den med hjem til Tórshavn, hvor der blev taget billeder af stenen.
Genstanden gik herefter lidt i glemmebogen, da ingen rigtig syntes at vide, hvad man skulle mene om den. Denne artikels forfattere, som efterfølgende blev forevist fotografierne, havde også deres overvejelser, som efterhånden førte os frem til den opfattelse af stenen, som præsenteres i denne artikel. Ét af problemerne var nu at få opsporet stenen, og glædeligvis dukkede den for nylig op igen.
Stenen måler 9,0 cm x 6,2 cm og har en tykkelse af 2,8 cm. På den ene flade, der synes at have været poleret eller slebet, er der indskåret et næsten komplet kors af “Latinsk” type.
Korset måler 3,4 cm i højden og 2,6 cm i bredden. Stenen har flere brud og er blandt andet knækket umiddelbart oven for korset, og man må derfor formode, at genstanden oprindelig har været større. På bagsiden af stenen ses en række indridsninger, der tydeligvis er menneskeskabte, og som ikke umiddelbart danner noget mønster.
Geologisk set er stenen efter alt at dømme en rødlig “tuf” (Volcanic-Clastic Sandstone), der sandsynligvis stammer fra en lokal forekomst på Fugloy. En sådan forekomst ses f.eks. umiddelbart øst for havnen i Kirkja.
Der er os bekendt ikke på Færøerne, eller for den sags skyld noget andet sted i Nordatlanten, gjort andre fund, der svarer til det fra Kirkja. Vi kan altså med rimelighed betragte det som et unikt stykke, der kræver en forklaring. Men hvor skal vi søge paralleller til genstanden?
PÅ TIDLIGE KRISTNE klosterlokaliteter omkring det Irske Hav, er der igennem årene fundet fragmenter af et antal skåle af rødbrændt ler. Der er tale om fragmenter af fladbundede keramikskåle, hvor tilsvarende latinske kors af og til findes som dekoration i bunden. Skålene dateres til 5.-6. århundrede – altså klart tidligere end Vikingetiden. Disse skåle opfattes som importvarer indført fra det østlige Middelhav. Fundene fra områderne omkring det Irske Hav reflekterer den tidlige irske kristne traditions spredning fra sit oprindelsesområde i det østlige Middelhav og ind gennem det sydlige Europa til Irland.
Ligheden mellem korset fra Kirkja og korsene fra de nævnte klostre lader næppe tvivl om, at det skal ses i den samme historiske kontekst. Med sig fra det østlige Middelhav har munke eller handelsmænd på deres færd til klostre i det sydlige Europa medbragt sådanne lerkar. Herfra har de fundet deres videre vej til klostrene omkring det Irske Hav, hvor de kristne symboler i deres nye omgivelser har inspireret til udførelse i andre materialer. Således optræder de blandt andet på simple stenkors, der var været sat på grave. Fragmentet fra Kirkja kan godt stamme fra en sådan simpel gravsten. I den forbindelse kan det nævnes, at nogle af de berømte gravsten fra Skúvoy med indhuggede kors i irsk tradition også er lavet af tuf. Fundene i Irland koncentrerer sig i den sydvestlige del af landet, hvor også Skúvoy-stenene har deres nærmeste paralleller, og hvor St. Brendan kom fra.
Men der er også andre muligheder. Fra Irland kendes fund af små “bedesten” (prayer-stones), der har kunnet holdes i hånden, mens man bad. Fragmentet fra Kirkja har præcis denne størrelse, og en sådan tolkning er derfor også en mulighed.
Korset, der er skåret i stenen fra Kirkja er som nævnt en kopiering af et kristent symbol med rødder i det 5.-6. århundrede. Hvornår en munk på Færøerne i givet fald har lavet denne kopi kan man ikke afgøre – det kan muligvis være sket i det 7. eller 8. århundrede. Det vigtige er imidlertid, at der er tale om en kristen praksis, der går forud for Vikingetiden, og at det er i denne kontekst, at genstanden fra Kirkja skal ses.
FUNDET FRA FUGLOY stammer som nævnt fra det centrale område af bygden Kirkja. Ifølge en lokal tradition skulle der her have været en gammel kirkegård. Har vi her en indikation af én af de lokaliteter på Færøerne, der husede en tidlig kristen irsk aktivitet? 
I den sammenhæng er det måske værd at erindre sig, hvad Símun Hansen i 1971 skrev om navnet på bygden: “Bygdin hevur fingið navnið eftir kirkjuni, ið har varð sett, men kirkjan hevur ikki verið bygd har, sum onki fólk búði. Og løgið skuldi tað verið, um hetta plassið ikki hevur verið bygt stutt eftir norsku innrásini og helst eisini av írskum munkum, sum tykjast hava dámað best útoyggjarnar” (Símun Hansen: Tey byggja land I, 23).
Hvis vores tolkning af stenen fra Kirkja er rigtig, er der tale om det måske vigtigste arkæologiske fund nogensinde, når talen er om Færøernes tidligste historie. Den vil således være en vigtig brik i den større revision, der har været under opsejling igennem en årrække om netop denne problemstilling. Arkæologiske fund, historiske kilder, pollenbotaniske undersøgelser, kulstof-14 dateringer m.m. har længe indikeret eller direkte påvist en kraftig irsk indflydelse i Færøernes tidlige historie. Med identificeringen af korsstenen fra Fugloy synes en vigtig brik at falde på plads i dette puslespil.
UNDER VIKINGEKONGRESSEN på Færøerne i 2001 diskuterede denne artikels forfattere spørgsmålet om den irske indflydelse i Færøernes tidlige historie, og vi besluttede at studere det nærmere. I 2002 besøgte vi atter Færøerne. Denne gang efter invitation fra de lokale museer på Suðuroy og med støtte fra vores institutioner i henholdsvis Danmark (Dansk Polarcenter/Nordisk Forskningsråd) og Irland (University College Cork). Målet med dette besøg var at studere de forskellige levn af irsk indflydelse på Færøernes tidlige historie.
I fortsættelse heraf havde Færøerne for nylig besøg af tre irske kollegaer (omtalt i Dimmalætting 04.08.2006). Udover den ene af denne artikels forfattere, John Sheehan, der er docent i arkæologi ved University College Cork, drejer det sig om Donnchadh Ó Corráin, professor i middelalderhistorie ved University College Cork samt arkæologen Colin Breen, lektor i marinarkæologi ved University of Ulster. Besøget, der blev muliggjort gennem en bevilling fra British Academy på ca. 80.000 kr., fandt sted i slutningen af juli og begyndelsen af august. Det skete under overskriften Early Medieval Links between Ireland and the Faroe Islands (Tidlig middelalderlige forbindelser mellem Irland og Færøerne).
Formålet med besøget var at besigtige en række lokaliteter samt diskutere de forskellige kilder, der kan inddrages i diskussionen af det irske element i Færøernes tidligste historie. Det drejer sig om arkæologiske, historiske, sproglige og naturvidenskabelige kilder samt naturligvis stednavnematerialet. Under opholdet besøgte vi Mykines for blandt andet at besigtige bønhústomten her (Bønhúsberg), ligesom der også var lejlighed til at gøre observationer på andre bønhústomter på Færøerne. Herudover blev gravstenene fra Skúvoy studeret, ligesom de sproglige levn blev drøftet med Johan Hendrik Winther Poulsen. Endvidere besøgte holdet Kirkjubøur, hvor såvel den kendte gravsten med et irsk kors samt kirkeruinen Líkhús var genstand for stor interesse.
Endelig skal også nævnes, at vi i helikopter overfløj kystlinien omkring Saksun, hvor flere stednavne knyttet til næsten utilgængelige steder indikerer en mulig irsk kristen tilstedeværelse.
Der forestår nu et intenst arbejde med at tolke de forskellige kilder, og de observationer, der blev gjort under besøget. Hvad den endelige konklusion bliver, kan der i sagens natur ikke siges noget detaljeret om på indeværende tidspunkt, men som allerede antydet vil der være en række nye betragtninger om Færøernes tidligste historie, og dermed også om kristendommens historie på øerne.
Identificeringen af trækorsene fra vikingetidsgården på Toftanes i 2003 bragte vigtigt nyt arkæologisk materiale ind i diskussionen om den tidlige kristendom på Færøerne i Vikingetiden. Er tolkningen af korsstenen fra Fugloy rigtig – hvad vi har al mulig grund til at tro – har vi omsider et arkæologisk bevis for en kristen irsk aktivitet på Færøerne i århundrederne forud for Vikingetiden.
Måske var det ikke bare en lygtepæl, men en milepæl i udforskningen af Færøernes tidligste historie, der blev flyttet i Kirkja den julidag i 2002.
NOTER
Vi er stor tak skyldig til Hervør Lydersen (Tórshavn), som har givet os tilladelse til at studere og publicere korsstenen fra Kirkja. Endvidere tak til geologerne Martin Heinesen og Simon Passey, Jarðfeingi, som har været behjælpelige med en geologisk bestemmelse af stenarten.
Artiklen er trykt i Dimmalætting 15. september 2006.
