\nJ\u00f3an Karl var af lav og bred bygning og \u2013 ligesom sine br\u00f8dre \u2013 kendt for at v\u00e6re en meget st\u00e6rk mand. Og dette skulle han s\u00e5 rigeligt f\u00e5 brug for, da han en vinterdag sammen med fem andre skulle g\u00e5 over fjeldet fra Leirv\u00edk til G\u00f8ta. Efter at v\u00e6re kommet over passet og p\u00e5 vej ned mod Nor\u00f0rag\u00f8ta m\u00f8dte der dem p\u00e5 kanten af hammeren lige under Fransafl\u00f8ti <\/a>et overraskende syn. Historien findes nedskrevet i Sverri Paturssons (1871-1960) artikel J\u00f3an Karl \u00e1 Sk\u00e1la (Ein f\u00f8royskur \u00fatr\u00f3\u00f0a\u00f0rarma\u00f0ur), som er trykt i tidsskriftet Var\u00f0in nr. 9 (T\u00f3rshavn 1929):<\/p>\n
\u00bbSaman vi\u00f0 fimm \u00f8\u00f0rum monnum hev\u00f0i J\u00f3an Karl veri\u00f0 \u00ed Leirv\u00edk eftir einum n\u00fdggjum b\u00e1ti. Ta\u00f0 vi\u00f0ra\u00f0i t\u00f3 ikki at fara vi\u00f0 b\u00e1tinum og menninir f\u00f3ru heim aftur til gongu um Leirv\u00edksfjall. Kavarok var og illa framkomandi fyri gleri.
\nT\u00e1 var ta\u00f0 \u2013 fortelur J\u00f3an Karl \u2013 at vit raktu vi\u00f0 ein mann uppi \u00e1 fjallinum. Hann l\u00e1 \u00fati \u00e1 fjallatromini og einans beinini st\u00f3\u00f0u upp undan kavanum. Eg f\u00f3r so at r\u00edva hann uppundan, men ta\u00f0 t\u00f3kist ikki at vera l\u00edv \u00ed honum. F\u00fdra av teimum, i\u00f0 vi\u00f0 v\u00f3ru, f\u00f3ru fr\u00e1, t\u00ed teir hildu at hetta var eitt l\u00edk. Hin fimti f\u00f3r eisini fr\u00e1 m\u00e6r til at siga fr\u00e1 \u00ed G\u00f8tu. Eitt sindur \u00e1v sukurkandi hev\u00f0i eg eisini hj\u00e1 m\u00e6r, og t\u00e1 eg hev\u00f0i k\u00e1va\u00f0 gleri\u00f0 av andlitinum \u00e1 hesum frysta manninum, v\u00e6tti eg varrar hansara vi\u00f0 t\u00ed s\u00f8ta r\u00e1kanum av sukurkandinum, og s\u00fdntist m\u00e6r at ta\u00f0 heldur enn ikki rein vi\u00f0 hann. So leg\u00f0i eg hann so st\u00edvan sum hann var, \u00e1 baki\u00f0 og f\u00f3r til gongu vi\u00f0 honum gj\u00f8gnum r\u00f3kina, sum teir plaga at ganga vi\u00f0 neytum.
\nTa\u00f0 var ein sein gonga \u00e1 t\u00ed har\u00f0frysta kavanum vi\u00f0 hesum beinstirda mannakroppinum \u00e1 bakinum. Ikki so miki\u00f0 sum ein bandstubba hev\u00f0i eg, so eg kundi fatla hann upp \u00e1 meg. Eg hev\u00f0i einki anna\u00f0 hald \u00e1 honum uttan armarnar, sum eg hev\u00f0i knept fram um h\u00e1lsin \u00e1 m\u00e6r. Gekk so fer\u00f0in \u00e1 tann h\u00e1tt, at eg vi\u00f0 m\u00edni byr\u00f0i \u00e1 rygginum m\u00e1tti aka \u00e1 kn\u00e6 \u00e1 ovara beininum og vi\u00f0 hinum h\u00e6la spor \u00ed \u00edsin. T\u00e1 eg ums\u00ed\u00f0ir kom \u00e1 sl\u00e6tt, v\u00f3ru Nor\u00f0rag\u00f8tumenn har \u00edm\u00f3ti m\u00e6r. Ta\u00f0 vildi so til, at ma\u00f0urin kom aftur til l\u00edvs, t\u00f3 ikki ska\u00f0aleysur, hann misti naka\u00f0 av t\u00e6rnum\u00ab. (p. 41)<\/p>\n
\u00bbSammen med fem andre m\u00e6nd havde J\u00f3an Karl v\u00e6ret i Leirv\u00edk for at hente en ny b\u00e5d. Vejret tillod dog ikke at tage b\u00e5den, og m\u00e6ndene m\u00e5tte i stedet g\u00e5 hjem over Leirv\u00edks-fjeldet. Der var vanskeligt at g\u00e5, med kraftigt snefald og spejlglat f\u00f8re.
\nS\u00e5 h\u00e6ndte det \u2013 fort\u00e6ller J\u00f3an Karl \u2013 at vi st\u00f8dte p\u00e5 en mand oppe p\u00e5 fjeldet. Han l\u00e5 yderst p\u00e5 fjeldkanten og kun benene stak op af sneen. Jeg gik s\u00e5 igang med at tr\u00e6kke ham op, men der syntes ikke at v\u00e6re liv i ham. Fire af m\u00e6ndene, som var med, gik videre, da de mente, at der var tale om et lig. Den femte forlod mig ogs\u00e5 for at g\u00e5 ned i G\u00f8ta og fort\u00e6lle om vores fund. Jeg havde en smule sukkerkandis med mig, og da jeg havde t\u00f8rret sneen v\u00e6k fra ansigtet p\u00e5 denne forfrosne mand, v\u00e6dede jeg hans l\u00e6ber med den s\u00f8de smag af kandisen, og det forekom mig, at han r\u00f8rte lidt p\u00e5 sig. S\u00e5 lagde jeg ham, s\u00e5 stiv som han var, om p\u00e5 ryggen og begyndte at g\u00e5 med ham p\u00e5 den samme fjeldhylde, som man s\u00e6dvanligvis gik med k\u00f8erne.
\nDet var meget langsommeligt at g\u00e5 i den h\u00e5rdfrostne sne med denne kraftigt byggede mandskrop p\u00e5 ryggen. Ikke s\u00e5 meget som en stump reb havde jeg, s\u00e5 jeg kunne binde ham omkring mig. Jeg havde ikke andet at holde i end hans arme, som jeg havde trukket frem omkring min hals. Gik s\u00e5 turen p\u00e5 den m\u00e5de, at jeg med byrden p\u00e5 ryggen m\u00e5tte g\u00e5 p\u00e5 kn\u00e6 med det forreste ben og med det andet sk\u00e6re spor i isen. Da jeg omsider kom ned i fladt terr\u00e6n, kom folk fra Nor\u00f0rag\u00f8ta mig i m\u00f8de. Her h\u00e6ndte det s\u00e5, at manden atter kom til live, dog ikke uden skader, idet han mistede nogle af t\u00e6erne\u00ab. (p. 41)<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/historypressfaroeislands.com\/images\/Leirviks-fjall_1.jpg\")
<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/historypressfaroeislands.com\/images\/Leirviks-fjall_2.jpg\")
<\/p>\n
Det oplyses i Paturssons artikel ikke, hvorn\u00e5r denne begivenhed fandt sted, dog m\u00e5 man forvente, at det er sket, efter at\u00a0J\u00f3an Karl var flyttet tilbage til Sk\u00e1li i 1883. Der er imidlertid en anden kilde, som\u00a0bringer os\u00a0lidt n\u00e6rmere et \u00e5rstal for h\u00e6ndelsen.<\/p>\n
I sommeren 1899 bes\u00f8gte den danske agronom Peter Berend Feilberg (1835-1925) F\u00e6r\u00f8erne. Han udgav \u00e5ret efter bogen Fra Lier og Fjelde. Breve til Hjemmet 1899<\/em>. Feilberg\u00a0opholdt sig 1-2 dage i G\u00f8tu, hvor han blandt andet havde f\u00f8lgende oplevelse:<\/p>\n \u00bbPaa mine Udflugter i B\u00f8en tr\u00e6ffer jeg en gammel Gut, der i et besv\u00e6rligt Sprog forklarer mig Metoden for H\u00f8bjergningen; han gaar paa en lidt kejtet Maade, hvad jo her er meget us\u00e6dvanligt, og det viser sig, at han for nogle Aar siden paa en Vinterudflugt til Fjelds efter Faarene blev indesneet i en Kl\u00f8ft, hvor han laa i et Par D\u00f8gn, inden man fandt ham, og ved den Lejlighed mistede han T\u00e6erne af Koldbrand; det fort\u00e6lles med fuldkommen Sindsro, som en R\u00f8gter hjemme vilde berette, at hans Tr\u00e6sko var gaaet i Stykker\u00ab (Feilberg 1900, p. 133).<\/p>\n Manden, som J\u00f3an Karl reddede den dag i fjeldet, var Hans David Poulsen (1854-1933) \u2013 \u201cLi\u00f0a D\u00e1vi\u201d \u2013 fra Nor\u00f0rag\u00f8ta.\u00a0En datter til Hans David, Elsebeth Maria Sophia Poulsen (1879-1951), blev i 1905 viet til Olaf Juul H\u00f8gnesen (1881-1936) i Leirvik. En anden datter, Elsa Cathrina Sophia Poulsen (1895-1974), blev i 1917 viet til Gabriel Petersen (1890-1963), ligeledes i Leirvik.<\/p>\n Litteratur<\/strong><\/p>\n Feilberg, P. 1900. Fra Lier og Fjelde. Breve til Hjemmet<\/em>. Kj\u00f8benhavn 1900, p. 133.<\/p>\n Patursson, S. 1929. J\u00f3an Karl \u00e1 Sk\u00e1la (Ein f\u00f8royskur \u00fatr\u00f3\u00f0ama\u00f0ur). Vardin<\/em> IX, 35-45.<\/p>\n Steffen Stummann Hansen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den gamle bygdevej mellem Leirv\u00edk og G\u00f8ta passerer i sk\u00e6ret ca. 360 m.o.h. mellem Kn\u00fakur (460 m.o.h.) og Sigatindur (614 m.o.h.). Den er markeret med en r\u00e6kke \u00e6ldgamle stenbyggede varder. P\u00e5 Leirv\u00edkssiden stiger man op gennem et landskab pr\u00e6get af … Continue reading