{"id":804,"date":"2012-01-09T17:33:58","date_gmt":"2012-01-09T17:33:58","guid":{"rendered":"http:\/\/historypressfaroeislands.com\/dansk\/"},"modified":"2024-05-07T08:38:59","modified_gmt":"2024-05-07T08:38:59","slug":"fransmannagravirnar","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/historypressfaroeislands.com\/dansk\/fortidsminder\/fransmannagravirnar\/","title":{"rendered":"Fransafl\u00f8ti og Fransmannagravirnar"},"content":{"rendered":"

Fransafl\u00f8ti<\/h3>\n
\"\"

Ved Fransafl\u00f8tti p\u00e5 fjeldet mellem G\u00f8ta og Leirv\u00edk. Tegning af Daniel Bruun, der bes\u00f8gte F\u00e6r\u00f8erne fem gange. Bruun var p\u00e5 Fransafl\u00f8tti den 26. maj 1896. Efter Bruun 1915-1919.<\/p><\/div>\n

Ved toppen af den gamle bygdevej mellem Leirvik og G\u00f8ta, markeret med \u00e6ldgamle stenvarder, i sk\u00e6ret mellem fjeldene Ritufjall og Sigatindur ses et lille plateau, der er kendt som Fransafl\u00f8ti (fl\u00f8ti = et stykke fladt terr\u00e6n i fjeldet). If\u00f8lge den lokale tradition var det her, at folk flygtede op, n\u00e5r ukendte fremmede \u2013 \u201cFransar\u201d \u2013 p\u00e5 s\u00f8en n\u00e6rmede sig. Herfra var der godt udsyn, og man var p\u00e5 passende afstand af eventuelt uvelkomment selskab. Betegnelsen \u201cfransa\u201d har ikke n\u00f8dvendigvis noget etnisk indhold i sig, men blev brugt summarisk om fremmede personer sydfra, hvis etniske identitet, man ikke kendte.<\/p>\n

Lucas Debes skriver i sin bog F\u00e6ro\u00e6 & F\u00e6roa Reserata<\/em> fra 1673 om F\u00e6r\u00f8ernes indbyggere blandt andet: “Formedelst hvilken kangvarig Rolighed, de have aftabet deres gammel hedenske Modighed og Haardhed, endog de ideligen have v\u00e6ret anf\u00e6gtede af franske, iriske og engelske S\u00f8-R\u00f8vere. Mens eftersom deres Formue bestod udi Land-Gods, Kv\u00e6g og vilde Faar, hvor paa Fjenden kunde g\u00f8re dennem liden Skade, haver de besk\u00e6rmet sig paa de h\u00f8je Fjelde; dog haver Suderingerne en Gang holdt offentlig Slag med Ireske S\u00f8-R\u00f8vere, der de ikke straks vilde forlade Landet, hvorudover de forsamlede sig imod dennem og sloge dennem alle ihjel. Saadant Folk haver ofte \u00f8vet stor Fortr\u00e6d imod dette fattige Land, og var man fast ikke noget Aar fri for dennem udi forrige Tider.<\/p>\n

Thi den sidste Biskop, Her Peder Ribe, er nogle Gange ber\u00f8vet af Frankerne, saa han paa det sidste n\u00f8dtes til at rejse her fra” (Debes 1673 (1963), 107-108).<\/p>\n

I sit topografiske v\u00e6rk over F\u00e6r\u00f8erne i 1781-82 skriver Jens Christian Svabo (1746-1824): “Grunde og Levninger af Vagthuse, hvor man i gamle Dage, i Krigs-Tiider og mens S\u00f8e-R\u00f8verne anf\u00e6gtede Landet, holdte Vagt, at man betids kunde vide de fiendtlige Skibes Ankomst, for ved Flugten at redde sig selv, og en Deel af deres Ejendomme, i de, dem bekjendte, Fj\u00e6lesteder i Fjeldene.<\/p>\n

De sees mange Steder. Sandelig en meget fornuftig Anstalt; thi ingen maatte vel undre over, at de, blottede for R\u00f8verier og Fiendens Anfald, ja n\u00e6sten uden alt Forsvar, siden de vare langt fra en Hoved-Stat, der kunde have i den Tid nok med at forsvare sig selv, fulgte Harens Krigs-Plan” (Svabo 1782, 455).<\/p>\n

I sin bog F\u00e6r\u00f8erne 1600-1709<\/em> skriver Niels Andreas Christian Andersen (1849-1919): “Den v\u00e6rste Plage, som Befolkningen paa F\u00e6r\u00f8erne led under, var H\u00e6rgningen af Fribyttere, der stadig gjorde Liv og Velf\u00e6rd usikkert, og denne Plage vedblev hele Aarhundredet igjennem. Indbyggernes Gods blev r\u00f8vet. Satte de sig til Modv\u00e6rge, bleve de huggede ned, Kvinderne blev skj\u00e6ndede, og var der Trang til Mandskab om Bord, eller Brug for Folk som Tr\u00e6lle, hvor Fribytterne h\u00f8rte hjemme, bleve de f\u00f8rte med. Befolkningen vidste sig aldrig sikker for, naar og hvor Landhugsten skete. Naar Fribytternes Skibe saaes, flygtede alle fra Hus og Hjem til Tilflugtssteder fj\u00e6rnt og skjult i ,Haugen, hvorfra de, om de bleve fundne, \u00bbkunde med Sten holde saadanne Skj\u00e6lmer og R\u00f8vere fra sig, at de dennem ikke kunde komme n\u00e6rmere og dem Skade paaf\u00f8re\u00ab. Endnu paavises disse Steder i Haugen under Navnet \u00bbFransahusene\u00ab; Navnet skriver sig fra Danmarks og Hollands Krig med Frankrig i Aarene 1675-79, da \u00d8erne tidt bleve gj\u00e6stede af franske Skibe, der lode gj\u00f8re Landgang her, og Tiden kaldes \u00bbFransatiden\u00ab (Landt 1895, 223).<\/p>\n

<\/div>\n

Fransmannagravirnar<\/h3>\n
\"\"

F\u00e6r\u00f8ernes f\u00f8rste landsantikvar Sverri Dahl (1910-1987) p\u00e5 bes\u00f8g ved Fransmannagravirnar i 1982. Foto: P\u00e1ll Mikkelsen.<\/p><\/div>\n

Godt en kilometer syd for Leirv\u00edk \u2013 umiddelbart vest for vejen til \u00fati \u00ed V\u00edk<\/em> \u2013 ses tre aflange forh\u00f8jninger i marken (N 62\u00ba12.296\/W 006\u00ba40.576).\u00a0De tre forh\u00f8jninger, som ligger parallelt med hinanden, m\u00e5ler alle ca. 3,30 meter i l\u00e6ngden og er ca. 1,30 meter brede. If\u00f8lge traditionen skulle tre omkomne \u201cfranske\u201d s\u00f8folk v\u00e6ret begravet her. Ingen detaljer er kendt om en s\u00e5dan begivenhedkan ikke s\u00e6ttes \u00e5rstal p\u00e5 en s\u00e5dan begivenhed, men den skal i givet fald antagelig henf\u00f8res til det 17. eller 18. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

Her er alts\u00e5 et eksempel p\u00e5 tre personer, der ikke fandt deres sidste hvilested i indviet jord, men blev forvist til et \u00f8de sted ude af syne fra bygden. De tre grave er end ikke orienteret i den traditionelle kristne \u00d8-V orientering, men ligger i N-S retning. Man har derfor antagelig v\u00e6ret usikre p\u00e5 ikke alene hvor, de tre omkomne kom fra, men ogs\u00e5 p\u00e5 deres religi\u00f8se tilh\u00f8rsforhold. Det kan meget vel v\u00e6re dette forhold, der er afspejlet i denne “ukristne” m\u00e5de, som Leirv\u00edks indbyggere har begravet dem p\u00e5.<\/p>\n

Litteratur:
\n\u2022 Andersen, N. 1809. F\u00e6r\u00f8erne 1600-1709<\/em>. K\u00f8benhavn. Genudgivet T\u00f3rshavn 1964.
\n\u2022 Bruun, D. 1915-1919. Turistruter paa F\u00e6re\u00f8rne<\/em> II. K\u00f8benhavn.
\n\u2022 Bruun, D. 1929. Fra de f\u00e6r\u00f8ske Bygder. Samlede Afhandlinger om gammeldags S\u00e6d \u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>og Skik<\/em>. K\u00f8benhavn.
\n\u2022 Debes, L. 1673. F\u00e6ro\u00e6 & F\u00e6roa Reserata. F\u00e6r\u00f8ernis oc f\u00e6r\u00f8eske Indbyggeris \u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>Beskrifvelse<\/em>. Ki\u00f8benhaffn. Genudgivet T\u00f3rshavn 1963.
\n\u2022 Stummann Hansen, S. 2003. A Dane and the Dawning of Faroese Archaeology<\/a>. \u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>Fr\u00f3\u00f0skaparrit<\/em> 50, 11-32.
\n\u2022 Svabo, J. C. 1783. Indberetninger fra en Reise i F\u00e6r\u00f8e 1781 og 1782<\/em>. Udgivet af N. \u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>Djurhuus. Selskabet til udgivelse af f\u00e6r\u00f8ske kildeskrifter og studier. K\u00f8benhavn 1959 \u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>\u2022 <\/span>(genoptryk K\u00f8benhavn 1976).<\/p>\n

Steffen Stummann Hansen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fransafl\u00f8ti Ved toppen af den gamle bygdevej mellem Leirvik og G\u00f8ta, markeret med \u00e6ldgamle stenvarder, i sk\u00e6ret mellem fjeldene Ritufjall og Sigatindur ses et lille plateau, der er kendt som Fransafl\u00f8ti (fl\u00f8ti = et stykke fladt terr\u00e6n i fjeldet). If\u00f8lge … Continue reading →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"parent":713,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-804","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/historypressfaroeislands.com\/dansk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/804","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/historypressfaroeislands.com\/dansk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/historypressfaroeislands.com\/dansk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/historypressfaroeislands.com\/dansk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/historypressfaroeislands.com\/dansk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=804"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/historypressfaroeislands.com\/dansk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/804\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1464,"href":"https:\/\/historypressfaroeislands.com\/dansk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/804\/revisions\/1464"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/historypressfaroeislands.com\/dansk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/713"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/historypressfaroeislands.com\/dansk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=804"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}