\n<\/em><\/p>\n
I BEGYNDELSEN AF JULI 2002 blev en lygtep\u00e6l flyttet i den centrale del af bygden Kirkja p\u00e5 Fugloy. En hund krattede i den opgravede jord, og en lille genstand kom til syne. Genstanden, en lille sten med et indsk\u00e5ret kors, tiltrak sig Sjur\u00f0ur Lydersens opm\u00e6rksomhed. Han samlede den op, viste den til sine for\u00e6ldre, og tog den med hjem til T\u00f3rshavn, hvor der blev taget billeder af stenen.<\/p>\n
Genstanden gik herefter lidt i glemmebogen, da ingen rigtig syntes at vide, hvad man skulle mene om den. Denne artikels forfattere, som efterf\u00f8lgende blev forevist fotografierne, havde ogs\u00e5 deres overvejelser, som efterh\u00e5nden f\u00f8rte os frem til den opfattelse af stenen, som pr\u00e6senteres i denne artikel. \u00c9t af problemerne var nu at f\u00e5 opsporet stenen, og gl\u00e6deligvis dukkede den for nylig op igen.<\/p>\n
Stenen m\u00e5ler 9,0 cm x 6,2 cm og har en tykkelse af 2,8 cm. P\u00e5 den ene flade, der synes at have v\u00e6ret poleret eller slebet, er der indsk\u00e5ret et n\u00e6sten komplet kors af \u201cLatinsk\u201d type.<\/p>\n
Geologisk set er stenen efter alt at d\u00f8mme en r\u00f8dlig \u201ctuf\u201d (Volcanic-Clastic Sandstone), der sandsynligvis stammer fra en lokal forekomst p\u00e5 Fugloy. En s\u00e5dan forekomst ses f.eks. umiddelbart \u00f8st for havnen i Kirkja.<\/p>\n Der er os bekendt ikke p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, eller for den sags skyld noget andet sted i Nordatlanten, gjort andre fund, der svarer til det fra Kirkja. Vi kan alts\u00e5 med rimelighed betragte det som et unikt stykke, der kr\u00e6ver en forklaring. Men hvor skal vi s\u00f8ge paralleller til genstanden?<\/p>\n P\u00c5 TIDLIGE KRISTNE klosterlokaliteter omkring det Irske Hav, er der igennem \u00e5rene fundet fragmenter af et antal sk\u00e5le af r\u00f8dbr\u00e6ndt ler. Der er tale om fragmenter af fladbundede keramiksk\u00e5le, hvor tilsvarende latinske kors af og til findes som dekoration i bunden. Sk\u00e5lene dateres til 5.-6. \u00e5rhundrede \u2013 alts\u00e5 klart tidligere end Vikingetiden. Disse sk\u00e5le opfattes som importvarer indf\u00f8rt fra det \u00f8stlige Middelhav. Fundene fra omr\u00e5derne omkring det Irske Hav reflekterer den tidlige irske kristne traditions spredning fra sit oprindelsesomr\u00e5de i det \u00f8stlige Middelhav og ind gennem det sydlige Europa til Irland.<\/p>\n Ligheden mellem korset fra Kirkja og korsene fra de n\u00e6vnte klostre lader n\u00e6ppe tvivl om, at det skal ses i den samme historiske kontekst. Med sig fra det \u00f8stlige Middelhav har munke eller handelsm\u00e6nd p\u00e5 deres f\u00e6rd til klostre i det sydlige Europa medbragt s\u00e5danne lerkar. Herfra har de fundet deres videre vej til klostrene omkring det Irske Hav, hvor de kristne symboler i deres nye omgivelser har inspireret til udf\u00f8relse i andre materialer. S\u00e5ledes optr\u00e6der de blandt andet p\u00e5 simple stenkors, der var v\u00e6ret sat p\u00e5 grave. Fragmentet fra Kirkja kan godt stamme fra en s\u00e5dan simpel gravsten. I den forbindelse kan det n\u00e6vnes, at nogle af de ber\u00f8mte gravsten fra Sk\u00favoy med indhuggede kors i irsk tradition ogs\u00e5 er lavet af tuf. Fundene i Irland koncentrerer sig i den sydvestlige del af landet, hvor ogs\u00e5 Sk\u00favoy-stenene har deres n\u00e6rmeste paralleller, og hvor St. Brendan kom fra.<\/p>\n Men der er ogs\u00e5 andre muligheder. Fra Irland kendes fund af sm\u00e5 \u201cbedesten\u201d (prayer-stones), der har kunnet holdes i h\u00e5nden, mens man bad. Fragmentet fra Kirkja har pr\u00e6cis denne st\u00f8rrelse, og en s\u00e5dan tolkning er derfor ogs\u00e5 en mulighed.<\/p>\n Korset, der er sk\u00e5ret i stenen fra Kirkja er som n\u00e6vnt en kopiering af et kristent symbol med r\u00f8dder i det 5.-6. \u00e5rhundrede. Hvorn\u00e5r en munk p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne i givet fald har lavet denne kopi kan man ikke afg\u00f8re \u2013 det kan muligvis v\u00e6re sket i det 7. eller 8. \u00e5rhundrede. Det vigtige er imidlertid, at der er tale om en kristen praksis, der g\u00e5r forud for Vikingetiden, og at det er i denne kontekst, at genstanden fra Kirkja skal ses.<\/p>\n FUNDET FRA FUGLOY stammer som n\u00e6vnt fra det centrale omr\u00e5de af bygden Kirkja. If\u00f8lge en lokal tradition skulle der her have v\u00e6ret en gammel kirkeg\u00e5rd. Har vi her en indikation af \u00e9n af de lokaliteter p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, der husede en tidlig kristen irsk aktivitet? I den sammenh\u00e6ng er det m\u00e5ske v\u00e6rd at erindre sig, hvad S\u00edmun Hansen i 1971 skrev om navnet p\u00e5 bygden: \u201cBygdin hevur fingi\u00f0 navni\u00f0 eftir kirkjuni, i\u00f0 har var\u00f0 sett, men kirkjan hevur ikki veri\u00f0 bygd har, sum onki f\u00f3lk b\u00fa\u00f0i. Og l\u00f8gi\u00f0 skuldi ta\u00f0 veri\u00f0, um hetta plassi\u00f0 ikki hevur veri\u00f0 bygt stutt eftir norsku innr\u00e1sini og helst eisini av \u00edrskum munkum, sum tykjast hava d\u00e1ma\u00f0 best \u00fatoyggjarnar\u201d (S\u00edmun Hansen: Tey byggja land I, 23).<\/p>\n Hvis vores tolkning af stenen fra Kirkja er rigtig, er der tale om det m\u00e5ske vigtigste ark\u00e6ologiske fund nogensinde, n\u00e5r talen er om F\u00e6r\u00f8ernes tidligste historie. Den vil s\u00e5ledes v\u00e6re en vigtig brik i den st\u00f8rre revision, der har v\u00e6ret under opsejling igennem en \u00e5rr\u00e6kke om netop denne problemstilling. Ark\u00e6ologiske fund, historiske kilder, pollenbotaniske unders\u00f8gelser, kulstof-14 dateringer m.m. har l\u00e6nge indikeret eller direkte p\u00e5vist en kraftig irsk indflydelse i F\u00e6r\u00f8ernes tidlige historie. Med identificeringen af korsstenen fra Fugloy synes en vigtig brik at falde p\u00e5 plads i dette puslespil.<\/p>\n UNDER VIKINGEKONGRESSEN p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne i 2001 diskuterede denne artikels forfattere sp\u00f8rgsm\u00e5let om den irske indflydelse i F\u00e6r\u00f8ernes tidlige historie, og vi besluttede at studere det n\u00e6rmere. I 2002 bes\u00f8gte vi atter F\u00e6r\u00f8erne. Denne gang efter invitation fra de lokale museer p\u00e5 Su\u00f0uroy og med st\u00f8tte fra vores institutioner i henholdsvis Danmark (Dansk Polarcenter\/Nordisk Forskningsr\u00e5d) og Irland (University College Cork). M\u00e5let med dette bes\u00f8g var at studere de forskellige levn af irsk indflydelse p\u00e5 F\u00e6r\u00f8ernes tidlige historie.<\/p>\n I forts\u00e6ttelse heraf havde F\u00e6r\u00f8erne for nylig bes\u00f8g af tre irske kollegaer (omtalt i Dimmal\u00e6tting 04.08.2006). Udover den ene af denne artikels forfattere, John Sheehan<\/em>, der er docent i ark\u00e6ologi ved University College Cork, drejer det sig om Donnchadh \u00d3 Corr\u00e1in<\/em>, professor i middelalderhistorie ved University College Cork samt ark\u00e6ologen Colin Breen<\/em>, lektor i marinark\u00e6ologi ved University of Ulster. Bes\u00f8get, der blev muliggjort gennem en bevilling fra British Academy p\u00e5 ca. 80.000 kr., fandt sted i slutningen af juli og begyndelsen af august. Det skete under overskriften Early Medieval Links between Ireland and the Faroe Islands<\/em> (Tidlig middelalderlige forbindelser mellem Irland og F\u00e6r\u00f8erne).<\/p>\n Form\u00e5let med bes\u00f8get var at besigtige en r\u00e6kke lokaliteter samt diskutere de forskellige kilder, der kan inddrages i diskussionen af det irske element i F\u00e6r\u00f8ernes tidligste historie. Det drejer sig om ark\u00e6ologiske, historiske, sproglige og naturvidenskabelige kilder samt naturligvis stednavnematerialet. Under opholdet bes\u00f8gte vi Mykines for blandt andet at besigtige b\u00f8nh\u00fastomten her (B\u00f8nh\u00fasberg<\/em>), ligesom der ogs\u00e5 var lejlighed til at g\u00f8re observationer p\u00e5 andre b\u00f8nh\u00fastomter p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne. Herudover blev gravstenene fra Sk\u00favoy studeret, ligesom de sproglige levn blev dr\u00f8ftet med Johan Hendrik Winther Poulsen. Endvidere bes\u00f8gte holdet Kirkjub\u00f8ur, hvor s\u00e5vel den kendte gravsten med et irsk kors samt kirkeruinen L\u00edkh\u00fas<\/em> var genstand for stor interesse. Der forest\u00e5r nu et intenst arbejde med at tolke de forskellige kilder, og de observationer, der blev gjort under bes\u00f8get. Hvad den endelige konklusion bliver, kan der i sagens natur ikke siges noget detaljeret om p\u00e5 indev\u00e6rende tidspunkt, men som allerede antydet vil der v\u00e6re en r\u00e6kke nye betragtninger om F\u00e6r\u00f8ernes tidligste historie, og dermed ogs\u00e5 om kristendommens historie p\u00e5 \u00f8erne.<\/p>\n Identificeringen af tr\u00e6korsene fra vikingetidsg\u00e5rden p\u00e5 Toftanes i 2003 bragte vigtigt nyt ark\u00e6ologisk materiale ind i diskussionen om den tidlige kristendom p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne i Vikingetiden. Er tolkningen af korsstenen fra Fugloy rigtig \u2013 hvad vi har al mulig grund til at tro \u2013 har vi omsider et ark\u00e6ologisk bevis for en kristen irsk aktivitet p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne i \u00e5rhundrederne forud for Vikingetiden.<\/p>\n M\u00e5ske var det ikke bare en lygtep\u00e6l, men en milep\u00e6l i udforskningen af F\u00e6r\u00f8ernes tidligste historie, der blev flyttet i Kirkja den julidag i 2002.<\/p>\n NOTER<\/p>\n Vi er stor tak skyldig til Herv\u00f8r Lydersen (T\u00f3rshavn), som har givet os tilladelse til at studere og publicere korsstenen fra Kirkja. Endvidere tak til geologerne Martin Heinesen og Simon Passey, Jar\u00f0feingi, som har v\u00e6ret behj\u00e6lpelige med en geologisk bestemmelse af stenarten.<\/p>\n Artiklen er trykt i Dimmal\u00e6tting<\/em> 15. september 2006.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" – Irske munke p\u00e5 Fugloy? Steffen Stummann Hansen & John Sheehan I BEGYNDELSEN AF JULI 2002 blev en lygtep\u00e6l flyttet i den centrale del af bygden Kirkja p\u00e5 Fugloy. En hund krattede i den opgravede jord, og en lille genstand … Continue reading ![\"\"](\"http:\/\/historypressfaroeislands.com\/images\/i_korsets_tegn\/Fig.1.JPG\" "\\"Fragmentet")
<\/a> Korset m\u00e5ler 3,4 cm i h\u00f8jden og 2,6 cm i bredden. Stenen har flere brud og er blandt andet kn\u00e6kket umiddelbart oven for korset, og man m\u00e5 derfor formode, at genstanden oprindelig har v\u00e6ret st\u00f8rre. P\u00e5 bagsiden af stenen ses en r\u00e6kke indridsninger, der tydeligvis er menneskeskabte, og som ikke umiddelbart danner noget m\u00f8nster.<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a> Endelig skal ogs\u00e5 n\u00e6vnes, at vi i helikopter overfl\u00f8j kystlinien omkring Saksun, hvor flere stednavne knyttet til n\u00e6sten utilg\u00e6ngelige steder indikerer en mulig irsk kristen tilstedev\u00e6relse.<\/a><\/p>\n