I forbindelse med den nye vejføring ud for den gamle kystlinie i Leirvík forsvandt den 20. januar 2011 endnu en del af det – i forvejen sparsomt bevarede – historiske miljø i bygden.
Der er tale om den såkaldte Funningsmannasteinur, der var beliggende i vandet ca. 10-15 meter ud fra kystlinien på Toftanes.
“Funningsmanden”, der angiveligt har givet navn til stenen, er Heini Andreesen (1771-1850) – Heini bóndi í Jákupsstovu í Funningsgjógv. Petur Jacob Sigvardsen beskriver episoden på side 262 i sin bog Úr Gjáar søgu. Gamla tíðin 2 (Tórshavn 2001):
»Heini var tilitikin at vera orðaríkur maður. Siður var undan jólum at fara til Havnar tilhandils við øllum teimum vørum, sum virkaðar vóru í heiminum, og at keypa tað, ið tørvaði av handilsvørum.
Einaferð, tá ið teir fóru norður aftur, og myrkt var á kvøldi, men gott veður, róðu teir seg upp á land við Leirvík. Eingin var mannskaðin; men teir mistu allan farmin og teir 100 ríkisdálarnar, sum Heini hevði í matskríninum.Tá ið Leirvíksfólk harmaðust um tað, ið hent var, svaraði Heini: „Einki er at harmast um: skaðin er lítil, men skommin er stór at rógva seg á land!“«.
»Heini var kendt for at være en ordrig mand. Han havde den tradition ved juletid at tage til Tórshavn for at handle med alle de varer, som var lavet i hans hjem, og for at købe de handelsvarer, som de havde brug for.
En gang, da de en mørk aften, men i godt vejr, var på vej nordpå, roede de på land i Leirvik. Der var ingen, der kom til skade, men de mistede hele lasten og de 100 rigsdaler, som Heini havde i madkassen.
Da folkene fra Leirvik beklagede det, der var hændt, svarede Heini: „Der er ikke noget at beklage: skaden er lille, men det er en stor skam at ro på land!“«.
Efter aftale blev Funningsmannasteinur bjærget inden opfyldningen af denne del af havnen og kan nu ses på hjørnet ved vejen, der fører ned til færgelejet ud for Toftanes.
