Stongin – en opmålingsvarde fra 1897

I godt 340 meters højde over havets overflade ses ved á Vatnhomrum i skæret mellem fjeldtoppene Sigatindur (614 m.o.h.) og Gøtunestindur (625 m.o.h.) en noget sammenfalden stenvarde med en diameter på ca. 1,5 meter.

Resterne af Generalstabens stenvarde á Vatnhomrum i skæret mellem Sigatindur og Gøtunestindur – N 62º06.748/W 007º26.35. I baggrunden Kalsoy, Borðoy og Kunoy.
Foto: @ S. Stummann Hansen 2008.

Udsigt mod vest fra skæret mellem Sigatindur og Gøtunestindur. Til venstre i billedet ses Generalstabens sammenfaldne stenvarde.
Foto: @ S. Stummann Hansen 2008.

Normalt indikerer varder vandrestier mellem bygderne, men denne varde har en helt anden hisorie. Varden stammer nemlig fra den danske Generalstabs topografiske opmåling af Færøerne i 1893-1899.

mod slutningen af det 19. århundrede var de tekniske, økonomiske og administrative krav til kortene over Færøerne steget så meget, at tidligere kort ikke længere var tilstrækkelige. I 1893 gennemførte den danske Generalstab derfor en indledende rekognoscering, hvorefter det blev besluttet, at der skulle gennemføres en komplet triangulation og opmåling af samtlige øer på Færøerne. Selve feltarbejdet blev påbegyndt i 1895.

Udover at udlægge en basislinie på 281 meter vest for Tórshavn blev der også etableret et overordnet såvel som et sekundært trianguleringsnet for at fastlægge de relative positioner. Allerede etableringen af dette net gav problemer. Træ var en sjælden og dyr vare og måtte ofte transporteres over lange strækninger. I forbindelse med den indledende rekognoscering i 1893 indskrænkede man sig derfor til at rejse 4 meter høje master med et tværsnit på 6 x 4 centimeter. De var i den øverste ende forsynet med et bræt af træ og sikret med jernbarduner. En sådan stod blandt andet på fjeldet Klakkur (414 m.o.h.) ved Klaksvík på den anden side af Leirvíksfjorden.

Da selve opmålingerne påbegyndtes i 1895 var mange af disse træmaster imidlertid væltede, og nogle endda helt fjernede, og man måtte derfor retablere disse positioner. For hovedstationernes vedkommende gik man efterfølgende over til at bygge pyramideformede signaler af en betydelig sværere konstruktion.

Generalstabens opmålingsvarde på fjeldet Klakkur ved Klaksvík set med udsigt mod nordvest. Til venstre ses Kalsoy, til højre Kunoy. Tegning fra 30. juni 1898 af den danske eventyrer og antikvar Daniel Bruun (1856-1931). Efter Daniel Bruun: Turistruter på Færøerne II. København 1915-1919

Stenvarde på toppen af fjeldet Eggjarklettur på Nólsoy. Det var bygningen af fyret på sydspidsen af Nólsoy i begyndelsen af 1890erne, der blev den direkte anledning til Generalstabens opmåling af Færøerne.
Foto: @ Jens-Kjeld Jensen 2008

Varden, som benævnes Stongin, indgik i det sekundære trianguleringsnet og blev antagelig etableret, da Generalstabens opmålinger i 1897 nåede til Leirvík.

Kilder

Stummann Hansen, S. 2008. På Vandring i Nólsoys Fortid. Nólsoyar Fornminnisfelag, 98-100.

Wenzel-Petersen, T. 1981. Færøernes topografiske kortlægning. Landinspektøren 30. bind, 10. hæfte, 637-652.

Fotografier taget af Generalstaben under opmålingen af Færøerne i 1890erne kan ses her (eksternt link) http://www.us.fo/Default.aspx?ID=7794